Mærsk skal ikke gøres til en brik i spillet om Gaza – pensionsgiganter skal ikke vaske hænder

Intet er let eller enkelt i den tragiske og blodige konflikt i Gaza, som blev udløst, da den militante terrorbevægelse Hamas den 7. oktober 2023 angreb Israel uden varsel. Det står endnu mere urovækkende tydeligt, når Israels regering fredag trods voldsomme protester går endnu et skridt videre med beslutningen om at besætte Gaza By. Konflikten i Mellemøsten er uendelig. De seneste 22 måneders blodbad og konflikt synes i sig selv at være uendelig. Nu ligner det et nyt frygteligt kapitel. Presset for at tvinge alle til at vælge side er enormt. Logikken blandt de kræfter, som mest voldsomt angriber Israel, er, at hvis du ikke eksplicit og larmende er imod Israel, støtter du Israels handlinger i Gaza. Og du er ligeglad med beskyldningerne om, at Israel har overtrådt krigens love og har begået folkedrab. Den enkelhed findes ikke. Et mareridt for virksomhederne Krigen i Gaza er et potentielt mareridt for de virksomheder og finansgiganter, som kommer i klemme, fordi de pludselig bliver set som en del af konflikten. Krigen i Ukraine er på mange måder en sort-hvid konflikt. ROCKWOOL og ECCO betalte derfor en høj pris i tabt omdømme for deres beslutning om at opretholde deres aktiviteter; især ECCO, som ikke leverede nogen særlig overbevisende forklaring på, hvorfor virksomheden ikke vil indstille deres aktiviteter i Rusland. Nu er vi der igen. A.P. Møller - Mærsk har i månedsvis levet med at være i søgelyset i forhold til krigen i Gaza. Da topchef Vincent Clerc forleden dag præsenterede et i øvrigt nydeligt regnskab for første halvår, kom han igen under beskydning. Dagbladet Børsen spurgte på pressemødet, hvad der skal til, for at Mærsk »trækker en streg i sandet og ikke længere vil levere ydelser til Israels militær«. »Jeg er ikke ekspert i politik, og det er ikke mig, der skal sige, at der skal lægges sanktioner på den amerikanske regering, fordi den støtter Israel. Det er der nogle andre, der skal tage sig sammen til at gøre,« sagde Vincent Clerc med henvisning til, at Mærsk har kontrakt med USA, ikke Israel. Her er kompleksiteten i krigen i Israel eksemplificeret i sin enkelhed. Det er selvsagt legitimt, at pressen spørger til, hvordan virksomhederne vil håndtere krigen i Gaza. Budskabet til virksomhederne fra pressemødet i Mærsk er alene det, at man faktisk skal vide, hvad man vil svare og have styr på de små detaljer. Spørgsmålene til Mærsk slutter ikke med artiklen i Børsen. Hårde beskyldninger rettes mod Mærsk En opsigtsvækkende rapport om den humanitære situation i de palæstinensiske områder skrevet af den FN-udpegede rapportør, menneskerettighedsjuristen Francesca Albanese, retter hårde beskyldninger mod Mærsk. Den er værd at studere, for den er alt andet end neutral og objektiv i sin form og sprog. Hvis FN lægger navn til meget af den slags, så kan krigen i Gaza ikke bare ende som en regional konflikt, men formentlig true FNs eksistens. Rapporten påstår, at israelske produkter oversvømmer de globale markeder via de store detailkæder. A.P. Møller – Mærsk er en af skurkene. »Globale logistikgiganter som A.P. Møller – Mærsk er afgørende for dette økosystem, og sender illegale varer fra de ulovlige bosættelser og virksomheder omfattet af FNs database direkte til USA og andre markeder,« står der i rapporten. Svaret fra Mærsk til Francesca Albanese, som USA har indført sanktioner over for på grund af hendes kritik af USA og Israel, er en reprimande: »Rapporten ser ikke ud til at være baseret på uafhængig efterforskning, men er snarere bidrag fra tredjepartskilder, der ikke er blevet bekræftet eller verificeret,« skriver Mærsk og fortsætter. »Vi er uenige i mange af påstandene fra den særlige FN-rapportør og har den opfattelse, at den taktik, som rapporten understøtter, og den ensidige intervention sætter det overordnede mål om at sikre erhvervslivets engagement i at fremme den fælles forståelse og i at forankre FNs ledende principper som et kerneelement i ansvarlig virksomhedsdrift på spil.« De rigtige skurke får frit spil Gabestokke baseret på udokumenterede påstande mod virksomheder, som arbejder seriøst med at overholde internationale spilleregler, EU-spilleregler og såmænd også danske normer, kan let gøre pæne virksomheder til skurke – og give de rigtige skurke frit spil. Virksomheder skal ikke føre deres egen udenrigspolitik, de skal overholde love og regler, og så er et supplerende godt råd at forsøge at placere sig på den rigtige side af historien. Det er således helt korrekt, at det er den tyske regering, som indstiller våbenleverancer til Israel, ikke de enkelte virksomheder, som det skete fredag. Rapporten fra Albanese langer også ud efter den amerikanske forsvarsgigant Lockheed Martin, italienske Leonardo, IBM, Microsoft, Google, Amazon, Hyundai, svenske Volvo, BP, Airbnb, Booking.com og endnu flere. Uden at stille nogen spørgsmålstegn ved seriøsiteten og lødigheden af rapporten fra Francesca Albanese laver mediet Finans en rundringning til de danske pensionskasser for at høre, hvorfor de investerer i »kontroversielle selskaber«. Hvis Microsoft, Google, Amazon, Airbnb og Booking.com er problematiske selskaber, så skal vi ikke starte med at revse pensionsselskaberne. Så må logikken være, at vi starter med at se os selv som forbrugere og virksomheder. Hvis vi lystigt udlejer vores lejligheder via Airbnb, kan der intet være i vejen med, at vores pensionskasse har aktier i virksomheden. I artiklen fra Finans ser vi, hvordan de destruktive eksklusionslister, som har huseret i årevis som et markedsføringstrick fra store pensionskasser som Akademikerpension, AP Pension, PFA, PKA og alle de andre pensionsgiganter, pludselig kan vejre morgenluft på ny. Aktivisterne i Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Ibis elsker eksklusionslister, for så kan man sige, at man har udrettet et eller andet. I februar kortlagde Berlingske, at mens Danmark var i fuld færd med at opruste, havde ni af Danmarks største pensionskasser placeret fem eller flere af Europas 11 største forsvarsvirksomheder på deres lister over virksomheder, de ikke vil investere i; en slags investeringsboykot. Siden har flere med rette skruet ned for aktivismen. Eftersom størstedelen af de danske pensionisters opsparing sker til markedsrente og ikke med garantier, så er eksklusionslisterne mest markedsføring for kundernes regning og risiko. Pensionsgiganterne skal ikke have en ny undskyldning for at vaske hænder i offentligheden. Skal handle i strid med sanktioner Krigen i Gaza er ingen undskyldning for at sælge aktier i våbenvirksomheder eller andre virksomheder. Det må være et krav, at det er objektivt konstateret, at de pågældende virksomheder handler i strid med vedtagne sanktioner samt internationale, europæiske og danske love og regler. Hvis den danske regering i et partnerskab med masser af lande, herunder Israel, deltager i F35-programmet, bør det være udelukket, at danske pensionsgiganter ekskluderer amerikanske Lockheed Martin fra deres porteføljer af politiske grunde. Uanset at der er en ulykkelig og blodig krig i Gaza, så står Danmark og hele Europa over for en voldsom og nødvendig oprustning blandt andet for at genopbygge den europæiske forsvarsindustri og gøre Europa mindre afhængig af amerikanske sikkerhedsgarantier. Hvordan kan det lade sig gøre, hvis danske pensionskasser ikke vil købe aktier i eksempelvis italienske Leonardo eller tyske Rheinmetall, fordi nogle rapporter rejser kritik. Det eneste moralske spørgsmål er ikke Gaza, selvom situationen er forfærdelig. Det moralske dilemma er også, hvordan vi skal balancere kampen for at stoppe krigen i Gaza over for hensynet til vores egen sikkerhed og oprustning. Vi skal ikke lytte til dem, der vil bruge krigen i Gaza til at opsætte gabestokke og grave grøfter. Situationen er forfærdelig og indviklet nok uden dem, der vil den slags. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/maersk-skal-ikke-goeres-til-en-brik-i-spillet-om-gaza-pensionsgiganter